Påske farvelægning sider

Påske (Passover): Påsken er en fest, som kristne fejrer for at mindes Jesu Kristi opstandelse. Det er kulminationen på fasten, en 40-dages periode med faste og bod. Datoen for påsken beregnes forskelligt i den østlige tradition (baseret på den julianske kalender) og den vestlige tradition (baseret på den gregorianske kalender), hvilket ofte fører til en forskel i datoen for fejringen mellem de østlige og vestlige kirker. Festen er præget af særlige ceremonier, bønner, sange og måltider, og i mange kulturer også af traditionen med at male æg.

Oplysninger

1. OprindelseUdtrykket "påske" kommer fra det hebraiske ord "pesach", som henviser til den jødiske festival til minde om israelitternes udvandring fra Egypten. I kristendommen har udtrykket fået en ny betydning, idet det henviser til Jesu Kristi opstandelse.
2. Betydningen af: Pascha er en fest, der fejres af de østlige kristne for at markere Jesu Kristi opstandelse. Det er den vigtigste og helligste fest i disse kirkers liturgiske kalender.
3. Dato for fejring: Østkirkerne beregner datoen for påsken i henhold til den julianske kalender, mens vestkirkerne bruger den gregorianske kalender. Dette fører til en forskel i datoen for fejringen.
4. FestlighederNatgudstjenesten, kaldet påskegryet, er den vigtigste del af festlighederne. Mange af de troende samles i kirkerne lige før midnat, synger salmer og deltager i processionen. Når uret viser midnat, ringer kirkeklokkerne og annoncerer Kristi opstandelse.
5. Symbolik: Påsken er en fest for glæde og triumf over døden. Traditionelle sange og hymner afspejler denne glæde.
6. Kulinariske traditioner: I mange lande er det tradition at tilberede særlig mad til påsken. I Rusland og andre slaviske lande er kulichi (specielle brød) og pasha (en slags dessert) traditionelle. I Grækenland er det populært at stege et lam. I mange østlige kulturer er der også tradition for at male æg, som symboliserer nyt liv.
7. Påskehilsen: Den traditionelle påskehilsen, som de troende udveksler indbyrdes, er: "Kristus er opstanden!" - hvortil svaret er: "Sandelig opstanden!"

Interessante fakta

1. Den gamle metode til at bestemme: Datoen for påsken blev oprindeligt fastsat ud fra dateringen af den jødiske påskefest. Med tiden fik de kristne deres egen metode til at beregne datoen baseret på fuldmåne og forårsjævndøgn.
2. Uforanderligt indhold: Mange østlige kristne, uanset sprog eller oprindelsesland, synger den samme påskesalme: "Kristus er opstanden fra de døde, ved døden har han besejret døden, og til dem i gravene har han givet liv".
3. Røde æg: I den ortodokse tradition males æg ofte røde for at symbolisere Kristi blod, der blev udgydt på korset, og glæden ved opstandelsen.
4. Den hellige gravs ild: I Jerusalem er der hver påske et mirakuløst fænomen, der kaldes "Ilden fra det hellige Sepulchrum". Man mener, at det er en mirakuløs ild, der kommer direkte fra Gud.
5. "Paschal" på forskellige sprog: På mange sprog er ordet for "påske" afledt af "Pascha". For eksempel: Pasqua (italiensk), Pâques (fransk) eller Pascua (spansk).
6. Midnatskontoret: I den ortodokse kirke begynder påskeceremonien med en særlig midnatsgudstjeneste kaldet Midnatsofficeren, hvor hele kirken nedsænkes i mørke og derefter pludselig oplyses som et symbol på opstandelsen.
7. "Hellig ild": Påskelørdag kommer den "hellige ild" til syne i Gravkirken i Jerusalem. Det er et mirakel, der menes at finde sted hvert år.
8. Forskellige datoerSelvom Øst og Vest fejrer den samme opstandelsesfest, falder den meget sjældent på samme dato. Sidste gang Pascha blev fejret sammen var i 2017, og den næste bliver i 2034.
9. Traditionen med "påskehilsenen": I mange østlige kulturer hilser de troende på hinanden på påskedagen med ordene: "Kristus er opstanden!", hvortil svaret er "Sandelig opstanden!".
10. Tre dages fejring: Mange østlige kristne fejrer påsken som en tre-dages festival, der starter påskelørdag, fortsætter til påskesøndag og slutter påskedag.