Ænder findes meget ofte på gårde på landet, men der findes også vilde ænder af denne art, der lever i naturen. Sidstnævnte art findes meget ofte ved floden eller lagunen. Oftest vælger de steder, hvor de er beskyttet mod vinden, og de tilbringer det meste af den kolde årstid i sådanne kroge. Om sommeren har de ikke faste bopladser, da de hele tiden flytter fra sted til sted.
Duck malebog
Oplysninger
- Levested: Ænder lever i mange forskellige vandmiljøer, f.eks. damme, søer, floder, moser og havkyster.
- Fysiologi: De har korte ben, brede fødder med membraner mellem tæerne og glatte, vandtætte fjer, der gør det muligt for dem at svømme effektivt.
- Kost: Ænder er alsidige fouragere. De kan leve af vandplanter, små fisk, insekter og andre hvirvelløse dyr.
- Reproduktion: Ænder bygger ofte deres reder på jorden i nærheden af vand. Moderen passer på æggene, mens hannen måske bevogter territoriet eller forlader sin partner efter æglægningen.
- Migrationer: Mange arter af ænder er trækfugle. De bevæger sig mellem yngle- og overvintringsområder på jagt efter føde og passende levevilkår.
- Lyde: Ænder er kendt for deres karakteristiske "kvak kvak", men forskellige arter af ænder kan lave en række forskellige lyde.
- Risici: Ænder kan være truet af rovdyr som ræve, vaskebjørne og rovfugle. Mennesker udgør også en trussel gennem ødelæggelse af levesteder, vandforurening og jagt.
- Kultur: Ænder spiller en vigtig rolle i menneskets kultur, hvor de afbildes i eventyr, historier og som legetøj til børn (f.eks. gummiænder).
- Opdræt: Nogle andearter, som f.eks. pekinganden, opdrættes for deres kød og fjer. Der findes også prydænder, som primært avles for udseendets skyld.
- Udvikling: Ændernes nærmeste slægtninge er gæs og svaner. De hører alle til andefamilien inden for ordenen Pallid.
Interessante fakta
- Skinnende fjerNogle andearter, især hanner, har ekstremt farverige og blanke fjer, som spiller en vigtig rolle i parringsadfærden. Deres farve er resultatet af lysets interferens med de mikroskopiske strukturer i fjerene, ikke pigmenterne.
- Ænder og magnetisme: Forskning tyder på, at ænder, ligesom andre trækfugle, kan bruge Jordens magnetfelt som en form for navigation under trækket.
- Overvejelser om overskæg: Nogle andearter har særlige følsomme strukturer på næbbet, kaldet lameller, som hjælper dem med at filtrere føde fra vandet.
- Meget vandtæt: Ænder har særlige kirtler i bunden af halen, som producerer olie. Disse fugle fordeler olien i hele kroppen, hvilket gør deres fjer vandtætte.
- Hvorfor fryser de ikke?: Ænder har et kuldetilpasset kredsløbssystem, der gør det muligt for dem at holde fødderne i koldt vand uden at miste ret meget varme.
- Langbenet and: Stelthaleanden har, som navnet antyder, usædvanligt lange ben sammenlignet med andre ænder, hvilket gør det muligt for den at gå gennem mudrede områder på jagt efter føde.
- RekordstorDen hurtigste and er gråanden, som kan nå hastigheder på op til 110 km/t i flugten.
- Dykkende ænderSelv om mange ænder lever ved vandoverfladen, er nogle arter, som f.eks. mursejleren, fremragende dykkere, der søger føde på store dybder.
- Monogami ... nogle gange: Mange andearter danner kun par i én ynglesæson. Men nogle arter, f.eks. sortanden, kan forblive i monogame forhold i mange år.
- Bravurøse landinger: Ænder kan lande under stort set alle forhold, selv på små vand- eller isflader. Deres evne til hurtigt at gå ned og bremse i luften er forbløffende.