Marsvinet er en lille gnaver i familien Caviidae. De er populære kæledyr og holdes ofte som selskabsdyr.
Farvelægningsbog om marsvin
information
- Oprindelse: Marsvin er hjemmehørende i Sydamerika, hvor de lever i deres naturlige habitat i Andesbjergene. De blev oprindeligt opdrættet af de oprindelige folk i Sydamerika som en fødekilde.
- Udseende: Marsvin har en kraftig krop, korte ben og karakteristiske små ører. De fås i mange forskellige farver og pelsmønstre, f.eks. ensfarvet, plettet eller stribet.
- Natur: Marsvin er kendt for deres venlige natur. De er sociale dyr, der nyder selskabet med andre marsvin. De er også generelt blide og venlige over for mennesker, selvom hvert marsvin kan have sin egen individuelle karakter.
- Kommunikation: Marsvin laver karakteristiske lyde som piben, spinden og fløjten. Disse lyde er ofte en form for kommunikation mellem dem selv og med deres ejere.
- Social adfærd: Marsvin er flokdyr, hvilket betyder, at de i naturen lever i grupper. I husdyravl føler de sig som regel også bedst tilpas i selskab med andre grise.
- Kost: Marsvin er planteædere og lever hovedsageligt af friske grøntsager, frugt, hø og specialiseret gnaverfoder. Det er værd at sikre en ordentlig og varieret kost for at holde dem sunde.
- Pleje og miljø: Marsvin har brug for et passende bur eller en indhegning, hvor de kan bevæge sig frit. Det er vigtigt at give dem passende levevilkår, herunder rent vand og renlighed i buret.
- Reproduktion: Marsvin er klar til at formere sig i en ung alder, hvilket gør reproduktionskontrol vigtig for at forhindre overbefolkning.
- Forventet levealder: I en tam kennel kan marsvin leve mellem fem og syv år, selvom de nogle gange kan leve op til otte år eller mere, hvis de bliver passet ordentligt.
trivia
- Mangel på ro: På trods af deres navn er marsvin hverken grise eller lever i vand. De har fået deres navn fra den karakteristiske lyd, de laver, som ligner grisenes grynten.
- Sociale arter: Marsvin er meget sociale og har brug for konstant selskab af andre grise. Alene kan marsvin opleve stress og svaghed.
- At spise sin egen afføring: Marsvin praktiserer det, der er kendt som koprofagi, eller spiser deres egen afføring. Det skyldes deres behov for at forsyne sig med vitaminer, såsom B-vitamin, der produceres af bakterier i deres tarme.
- Et væld af lyde: Marsvin er i stand til at lave en række lyde, der har en kommunikativ funktion. Bip, fløjt, spinden - hver lyd har sin egen betydning blandt de andre grise.
- Syn og hørelse: Deres dårlige syn kompenseres af deres avancerede hørelse og lugtesans. I naturen er de i stand til at fornemme farer, der nærmer sig, selv på lang afstand.
- Tænderne vokser hele livet: Som hos andre gnavere vokser marsvinenes tænder hele livet. Derfor er det vigtigt at give dem en passende kost og slibe deres tænder ved at tygge på hø og hårde fødevarer.
- Kompliceret anatomi: Selvom marsvin er relativt små, er deres fordøjelsessystem ret komplekst, hvilket gør dem i stand til at fordøje plantefibre.
- Mangfoldighed af racer: Der findes mange forskellige racer af marsvin med forskellige former, hårlængder og pelsmønstre. Hver race har sine egne unikke karakteristika.
- De første domesticerede gnavere: Marsvin var blandt de første gnavere, der blev tæmmet af mennesker, både som fødekilde og som selskabsdyr.
- Varmefølsomhed: På grund af deres oprindelse i de bjergrige områder i Sydamerika er marsvin følsomme over for høje temperaturer. På varme dage har de brug for tilstrækkelig afkøling.