Sukkot, også kendt som bodernes fest eller høstfesten, er en af de tre vigtigste pilgrimsfester i jødedommen, sammen med Pesach (påske) og Shavuot (uger).
Sukkot begynder fem dage efter Yom Kippur (forsoningsdagen) og varer i syv dage. I Israel og i nogle jødiske liberale samfund fejres den i syv dage, mens den i diasporaen (uden for Israel) fejres i otte dage i de traditionelle samfund.
Navnet 'Sukkot' kommer af ordet 'sukkah', som betyder midlertidig hytte. Under højtiden tilbringer jøder tid i sukkahs, som de bygger i deres baghaver eller på terrasser, hvilket minder om israelitternes oplevelse, der boede i sukkahs under deres 40-årige vandring i ørkenen efter deres udvandring fra det egyptiske slaveri.
Traditioner og ritualer
Et af de vigtigste ritualer på Sukkot er "ritualet med de fire arter" (arba'at ha-minim), hvor man vifter med et bundt bestående af en palmegren (lulav), to pilegrene (aravot), tre myrtegrene (hadassim) og en etrog (en citrusfrugt, der ligner en citron). At vifte med disse arter i seks retninger symboliserer anerkendelsen af Guds allestedsnærværelse.
Sukkot er også en tid med glæde og gæstfrihed. Familier og venner inviteres ofte ind i sukkahen til måltider og festligheder. I nogle samfund er det kutyme at invitere symbolske gæster, kaldet uchpinim, som er åndelige repræsentationer af bibelske figurer som Abraham eller Moses.
Sukkot i en landbrugskontekst
Oprindeligt var Sukkot en festival forbundet med høsten, hvor israelitterne takkede Gud for velsignelsen af afgrøderne. I denne sammenhæng kaldes Sukkot også nogle gange for Høstfesten (Chag Ha-Asif).
Slut på Sukkot
Slutningen af Sukkot er tidspunktet for to andre vigtige helligdage, Shemini Atceret og Simchat Torah. Shemini Atceret, som betyder "menighedens ottende dag", er en separat helligdag, som afslutter Sukkot. Simchat Torah, som betyder "at glæde sig over Torahen", er den dag, hvor den årlige Torah-læsning slutter og begynder på ny.
Selvom Sukkot har både historisk og landbrugsmæssig betydning, er det for mange jøder først og fremmest en tid med glæde, taksigelse og fællesskab.
