Djævelen er en figur i religiøs kristen og islamisk mytologi. Han er et symbol på ondskab og er oftest afbildet som en faldet engel eller et monster. Man mener, at djævelen er ansvarlig for alle onde handlinger i verden, som han vil blive straffet af Gud for. Hans hovedformål er at friste folk til at synde og bebo en evighed i helvede. Han tjener også som et symbol på løgn, bedrag og moralsk korruption. Djævelen kan findes i alle former for litteratur, kunst og film, hvor han bruger sine kræfter og sin intelligens til at fjerne troen og påvirke folk.
Hvordan ser djævelen ud?
Djævelen er normalt afbildet som en figur med blændende ild eller et monster med røde horn, vinger og kløer. Han har også ofte en sort eller rød torso med skællet hud. Hans fødder er ofte afbildet som påfugle, og han har også et langt, hvirvlende sort skæg, som er et symbol på magt. Han har en eller to kroner på sit hoved, hvilket viser hans onde status.
Interessante fakta
1 Djævelen betragtes ofte som en religiøs modstander af Gud og er en djævelsk figur i de kristne og islamiske religioner.
2 Ifølge Bibelen var djævelen oprindeligt en engel, som faldt i synd og blev forvist til helvede.
3 Denne figur er ofte afbildet med blændende ild eller med røde horn, vinger og kløer.
4 Troen er, at djævelen har magt til at forvandle sig selv til mange former, herunder mennesker og dyr.
5 Man mener, at djævelen er ansvarlig for alt ondt i verden, og at hans mål er at friste folk til at synde.
6 Djævelen siges at tilbyde folk magt og berømmelse til gengæld for at sælge deres sjæle.
7 Ordet djævel kommer af det gamle ord diabolos, der betyder "anklager", "bagtaler" eller "løgner".
8 Skildringen af djævelen som et monster med rødt skind stammer fra nogle dele af kristendommen fra det 16. til 17. århundrede.
9 Djævelens figur kan findes i alle former for litteratur, kunst og film, hvor han optræder som et symbol på løgn, bedrag og moralsk fordærv.
10 Religiøse repræsentationer af djævelen har også modstykker i andre kulturer, såsom Lilith i jødedommen, Mara i buddhismen og Ahriman i den persiske religiøse dualisme.
